AI i markedsføring: Hvad må I med kundedata, profilering og AI-indhold?
Kort svar
AI til tekster og kampagner uden persondata er minimal risiko. Bruger I kundedata til segmenter og personlige tilbud, er det profilering: I skal have et grundlag, informere kunderne, og de kan altid sige nej til direkte markedsføring. Elektronisk markedsføring kræver som udgangspunkt samtykke. AI-billeder og video, der ligner virkelige personer eller begivenheder (deepfakes), skal mærkes fra 2. august 2026. Og AI, der manipulerer mennesker til beslutninger, der skader dem, er forbudt.
Løsninger
Se, hvordan GoalCube bruges til webshopkunder, abonnenter, donorer og influencersamarbejder.
Sådan gør I
- Skil indhold fra kundedata.Tekster og billeder kræver ingen persondata.
- Tjek grundlag og samtykke.Til profilering og e-mails.
- Send segmenter, ikke navne.AI'en behøver ikke vide, hvem kunderne er.
- Mærk deepfakes.Fra 2. august 2026.
- Undgå mørke mønstre.Manipulation, der skader, er forbudt.
Det siger loven
- GDPR artikel 21 og 22
- Ret til at gøre indsigelse mod direkte markedsføring; profilering.
- AI Act artikel 5 og 50
- Forbud mod skadelig manipulation; mærkning af deepfakes.
- Markedsføringsloven § 10
- Samtykke til elektronisk markedsføring.
Spørgsmål og svar
Skal AI-tekster i nyhedsbreve mærkes?
Ikke som udgangspunkt. Mærkningskravet gælder deepfakes og tekst om forhold af offentlig interesse uden menneskelig redigering.
Må vi bruge AI til at forudsige, hvem der køber?
Ja, med et grundlag og information til kunderne. Det er profilering.
Kilder
Skrevet af GoalCubes redaktion. Senest opdateret 11. oktober 2026. GoalCube hjælper jer med at følge AI Act og GDPR. Det er ikke juridisk rådgivning.
Vær blandt de første.
Vi forventer at gå i luften i november 2026. Skriv jer op, så hører I fra os, når I kan komme i gang.