Konto og data: opsig aftalen eller slet alt
Kort svar
Under Indstillinger > Konto og data kan en administrator opsige aftalen eller slette alt med det samme. Ved opsigelse slettes alle data automatisk efter 30 dage, og indtil da kan I fortryde. »Slet alt nu« sletter data, brugere, bevislog, abonnement og jeres krypteringsnøgle med det samme; kopier i backup forsvinder senest 30 dage efter. Begge dele kræver din passkey. GoalCubes fakturaer gemmes i 5 år efter regnskabsårets udløb, fordi bogføringsloven kræver det.
Opsig aftalen
- Åbn Indstillinger > Konto og data.
- Tryk på Opsig aftalen, og bekræft med din passkey.
- Et betalt abonnement opsiges også, og der trækkes ikke flere penge.
Alle jeres data slettes automatisk 30 dage efter. Indtil da kan I bruge GoalCube som før, og en administrator kan trykke Fortryd opsigelsen. Data slettes efter 30 dage, også selv om en betalt periode (fx et år) løber længere. Resten af perioden refunderes ikke.
Opsigelse og sletning sender ikke pengene tilbage af sig selv. Er det jeres første køb, og kan I stadig få pengene tilbage inden 14 dage, så vælg Få pengene tilbage under Pakke først, og opsig eller slet bagefter. Siden minder jer om det.
Slet alt nu
Tryk på Slet alt nu, og bekræft med din passkey. Det kan ikke fortrydes.
- Data, brugere, bevislog og abonnement slettes med det samme.
- Jeres krypteringsnøgle slettes også, så intet kan læses igen.
- Kopier i backup slettes, når de udløber, senest 30 dage efter.
- Alle jeres kort hos SumUp slettes.
- Administratorerne får en bekræftelse på e-mail fra noreply@goalcube.eu.
Det gemmes efter sletningen
GoalCubes fakturaer, kreditnotaer og regnskab gemmes i 5 år efter udløbet af det regnskabsår, de hører til, fordi bogføringsloven kræver det. De indeholder virksomhedens navn, adresse, land og momsnummer, beløb, betalingsreference og tidspunktet for afkrydsningen »Vi køber som virksomhed« – ingen personnavne og ingen kortoplysninger. Har I fået pengene tilbage inden 14 dage, gemmer GoalCube også en kontrolsum af land og momsnummer (ikke selve nummeret) og datoen i 5 år, så tilbuddet kun bruges én gang. Gem jeres fakturaer under Pakke, før I sletter. Se Fakturaer.
Hvem må?
Kun en administrator kan opsige aftalen eller slette data. Andre brugere kan se siden, men ikke knapperne.