Registrér en brug af AI hos GoalCube
Kort svar
Åbn AI-registeret, og udfyld "Registrér ny brug": giv brugen et navn, vælg datasættet og skriv med en sætning, hvad AI'en skal gøre – uden navne og numre. Tryk "Fortsæt til spørgsmålene". GoalCube foreslår svarene ud fra datasættet; ret dem, hvis de er forkerte, og bekræft brugen.
Prøv det
Tryk på det markerede felt eller brug Næste.
Normalt registrerer AI'en selv brugen. Du kan også gøre det her. Giv brugen et navn.
Alle trin (5)
- Normalt registrerer AI'en selv brugen. Du kan også gøre det her. Giv brugen et navn.
- Vælg datasættet, hvis brugen bruger et.
- Beskriv med en sætning, hvad AI'en skal gøre. Skriv uden navne og numre.
- Tryk på "Fortsæt til spørgsmålene".
- GoalCube har foreslået svarene ud fra datasættet. Ret dem, hvis de er forkerte, og bekræft brugen.
Spørgsmålene
GoalCube spørger om det, der bestemmer risikoen. Svarene foreslås ud fra datasættet, fx om det indeholder persondata.
| Spørgsmål ved registrering | Svar |
|---|---|
| Bruges AI'en til noget af dette? | Nej, intet af dette · Følelsesgenkendelse på arbejdspladsen eller i uddannelse · Social pointgivning af personer · Biometrisk kategorisering efter fx race, politisk holdning, religion eller seksualitet · Manipulation eller udnyttelse af sårbarheder, der kan skade personer |
| Hvilket område bruges AI'en i? | Ingen af disse (fx kundeservice, indkøb, tekster) · Rekruttering og udvælgelse af personer · Afgørelser om ansættelsesforhold (fx forfremmelse, vilkår, opsigelse, opgavefordeling, evaluering) · Uddannelse (adgang, bedømmelse, overvågning af prøver) · Kreditvurdering eller prissætning af liv- og sygeforsikring · Adgang til offentlige ydelser · Biometrisk identifikation eller kategorisering · Sikkerhed i kritisk infrastruktur |
| Bruges resultatet til afgørelser med væsentlig betydning for personer (fx job, løn, vilkår, ydelser)? | Ja eller nej |
| Vurderer eller rangerer AI'en personer ud fra deres egenskaber, evner eller adfærd (profilering)? | Ja eller nej |
| Udfører AI'en kun en snæver eller forberedende opgave, der ikke erstatter eller påvirker menneskets vurdering? | Ja eller nej |
| Taler AI'en direkte med kunder, borgere eller andre personer (fx chatbot)? | Ja eller nej |
| Laver AI'en tekst, billeder eller lyd, der offentliggøres? | Ja eller nej |
| Indgår der persondata? | Ja eller nej |
| Indgår der fortrolige forretningsdata (fx kontrakter, priser, kontonumre)? | Ja eller nej |
Når svarene er rigtige, bekræfter I brugen. Se, hvordan svarene giver et niveau, i Risikoniveauer.
Skriv uden navne
Navn og beskrivelse gemmes i registeret og kan ses af AI'en. Skriv derfor om opgaven, fx "ansøgere til controller-stillingen", og ikke om bestemte personer. GoalCube afviser tekst med navne, numre eller jeres hemmelige ord.
Skærmene er optaget fra GoalCube 0.22.0 den 11. oktober 2026 med fiktive data.